Job- og karrieremuligheder

Som kandidat i konservering opnår du grundlæggende kompetencer inden for kritisk analyse, problemløsning og anvendelse af forskningsbaserede metoder på højt internationalt niveau. 

Du tilegner dig færdigheder indenfor praksis, tværfagligt samarbejde, projektledelse og formidling af komplekse konserveringsfaglige problemstillinger til både fagfæller og offentligheden. Gennem arbejdet med forskning, speciale og praksisnære projekter udvikler du dertil evnen til at planlægge og gennemføre selvstændige, komplekse arbejds- og udviklingsopgaver.

Som kandidat finder du typisk arbejde i museer, arkiver, biblioteker, kulturinstitutioner og private virksomheder, hvor du kan varetage en bred vifte af opgaver som konservering, rådgivning, forskning og bevaring af kultur- og naturarv. Mange arbejder også med udstillinger, dokumentation og udvikling af bevaringsstrategier.

Mand og kvinde ser på whiteboard med tekst og pile
.
Kvinde i hvid kittel ser på kasse
.

Uddannelsens brede metodiske og analytiske tilgang giver dig som kandidat også gode muligheder på det generelle arbejdsmarked. Kompetencerne inden for projektledelse, problemløsning, tværfagligt samarbejde og formidling kan anvendes i mange sektorer, herunder forskning, undervisning, kulturforvaltning, rådgivning, offentlig forvaltning og private virksomheder med behov for ekspertise i materialeforståelse, bevaring og strategisk udvikling.