Kandidatuddannelsen i konservering
Kort om Kandidatuddannelsen i konservering
Som kandidat i konservering opnår du forskningsbaseret og specialiseret viden på højeste internationale niveau inden for konserveringsfagets teorier, metoder og praksisser. Du udvikler evnen til kritisk at reflektere over fagområdets vidensgrundlag og til at identificere og analysere komplekse videnskabelige problemstillinger. Dertil kvalificerer du dig til selvstændigt at vurdere, vælge og anvende relevante metoder og redskaber samt til at udvikle nye analyse- og løsningsmodeller.
Du opnår kompetencer til at lede og deltage i faglige og tværfaglige samarbejder og til at formidle forskningsbaseret viden om konservering til både specialister og offentligheden. Som færdiguddannet kandidat bidrager du til at bevare og formidle vores natur- og kulturarv og du kan arbejde som ekspert, rådgiver eller beslutningstager i museer, arkiver, kulturinstitutioner, styrelser, kommuner og private virksomheder.
Der er optag på kandidatprogrammet i lige år. Undervisningen tilrettelægges i skiftende rul mellem de afgående specialiseringsrettede bachelorhold:
2026: Grafisk og Kulturhistorisk Konservering
2028: Kunst og Naturhistorisk Konservering
Afgangsprojekter fra Kandidat i konservering
Comparison of classical cobalt containing pigments and alternatives from the 21st century
The Analysis of Sphagnum Treated Sheepskin and its Comparison to Oak Bark Tanned Sheepskin
From 1976 to 2021: Doing an installation artwork. A total reconstruction of the artwork Tingene, Din Historie, Befri Dig for Tingene by Lene Adler Petersen