![Arkitektur](/sites/default/files/styles/3_2_small_wide/public/2024-02/arkitektskole.jpg?itok=9P7q5Wtu)
Fra rester til ny tøjkollektion
Bachelorstuderende fra Det Kongelige Akademi har udviklet ny tekstil- og beklædningskollektion fra Lovechild 1979’s rest-strik.
I samarbejde med tøjbrandet Lovechild 1979 har studerende Emma Stenbæk Aagaard og Celine Lefevre Stilling Hemmingsen fra programmet Produkt+ på Det Kongelige Akademi, udviklet en ny tekstil- og beklædningskollektion der forholder sig cirkulært til tekstilernes levetid. Målet er igennem upcycling at forhindre, at ikke brugbare tekstiler ender som affald.
De har i kollektionen ’Relove’ gjort brug af Lovechild 1979’s overskydende strik fra forrige kollektioner. Heraf fejlproducerede items, test-strik og restprodukter. Derudover har de studerende indsamlet garnrester fra private hjem.
![](/sites/default/files/styles/medium_wide/public/imported-file/section-images/a_4.jpg?itok=2_AKR2bb)
Ved at blande de indsamlede materialer, er tanken både at inddrage det private forbrug, samt overskud fra industrien. På den måde bliver der åbnet op for nye muligheder ved upcycling.
![](/sites/default/files/styles/medium_wide/public/imported-file/section-images/b.png?itok=xK3_I0W9)