Fra tegnesal til virkelighed

Hvad kræver det at blive møbeldesigner i dag? På Det Kongelige Akademi er opgaven mangefacetteret, når man er studerende på Furniture Design - Products, Materials and Contexts. En ting er at mestre form og æstetik, noget andet er at lære gennem at skabe, samarbejde og engagere sig i virkelige problemstillinger.

Under 3daysofdesign vises Egypten-projektet, som illustrerer netop det: At blive designer i dag handler i lige så høj grad også om proces, samarbejde og praksis som om formgivning. 

Når studerende på kandidatuddannelsen i møbeldesign på Det Kongelige Akademi begynder på programmet, bliver de hurtigt kastet ud i en samarbejdsøvelse: Sammen skal de to og to lave et møbel, som de skal til Egypten for producere sammen med en egyptisk møbelproducent. For Signe Anna Larsen og Otto Raud blev projektet en intensiv læringsproces, fagligt såvel som personligt. De fremhæver begge samarbejdet som en central del af læringen – ikke mindst fordi de kommer fra forskellige baggrunde. Signe er bachelor i design fra Det Kongelige Akademi, mens Otto Raud er bachelor fra Lund Universitet i Industrielt Design. 

'Vi har forskellige styrker. Jeg har måske mere erfaring med møbeldesign, mens andre har stærkere arkitektoniske kompetencer,' siger Otto Raud. 

Netop derfor giver Egypten-projektet mening som det første “rigtige” projekt. 'Man arbejder som hold fra starten, og det giver et indblik i, at vi griber en opgave forskelligt an,' siger Signe Anna Larsen. 

At samarbejde i ukendt farvand

Projektet handler ikke kun om at designe, men i høj grad om at kunne oversætte idéer til produktion i en konkret kontekst og at lære at arbejde sammen med andre og navigere i ukendt farvand, hvor er intet er til at forudse eller som man regnede med. 

'Jeg tror, en stor del af det vi lærer, er at kunne formidle en idé og lave tegninger og instruktioner, så andre kan producere det,' siger Signe Anna Larsen. 

Ambitionen er at styrke kandidaterne og give dem en robusthed overfor et både skiftende og varieret arbejdsmarked. For Otto Raud var kommunikationen den største udfordring:

'Det sværeste var præcisionen. Vi måtte lære at arbejde på deres måde, og de måtte lære at forstå, hvad vi havde brug for,' siger han.

Opholdet i Egypten gav de studerende en forståelse af design som en kulturelt forankret praksis, hvor forskelle kom til udtryk gennem formgivning, materialevalg og håndværksmæssige tilgange.

'Man opdager, at man er i en europæisk boble. Måden, de arbejder på, er helt anderledes. Det er ofte billigere at få noget lavet lokalt og helt custom-made. Det er en helt anden måde at tænke produktion på', siger Signe Anna Larsen.

Fra studerende til praksis

Mens Signe og Otto efter sommer begynder på deres sidste år på uddannelsen, blev Niklas Fiedler færdiguddannet sidste år og arbejder i dag som Associate Designer hos HAY. Han udstiller også på Here & Now.

I dag arbejder Niklas Fiedler i designteamet hos HAY i krydsfeltet mellem idé, udvikling og produktion. Hans job består i at omsætte idéer til konkrete produkter - at bygge prototyper, finjustere detaljer og klargøre design til produktion: 'Jeg laver de første prototyper og arbejder sammen med leverandører.'

Her bliver de kompetencer, han udviklede på Akademiet – hands-on arbejde, iterative processer og samarbejde – anvendt direkte.

Når han ser tilbage, oplever Niklas Fiedler en klar sammenhæng mellem sin uddannelse og sit arbejdsliv: 'Det var en stor hjælp at studere her.'

Læring gennem at skabe

På Det Kongelige Akademi forstås design som proces, samarbejde og en forståelse for, hvordan ting bliver til – kompetencer, der rækker langt ud over værkstedet.

De studerende arbejder med fysiske prototyper, hvor deres idéer løbende testes og forfines: 'Man laver prototyper – den første, så justerer man den, laver en anden og en tredje. Man lærer så meget, også af at begå fejl, men også af at tale om dem,' forklarer Niklas Fiedler.

Værkstederne bliver centrale læringsrum, hvor eksperimenter, dialog og fejl er en naturlig del af processen. Denne tilgang opbygger både tekniske færdigheder og en dybere forståelse for, hvordan designbeslutninger udvikler sig.

For Niklas var en af de vigtigste erkendelser et skifte i hans forståelse af objekter og konstruktion: 'Jeg har opnået en dybere forståelse for, hvordan møbler er konstrueret, og hvordan jeg kan udfordre det.'

I stedet for udelukkende at fokusere på koncept og æstetik lægger uddannelsen vægt på tektonik: hvordan materialer mødes, hvordan samlinger fungerer, og hvordan ting rent faktisk bliver til. Det er en tilgang, som i dag præger hans arbejde, hvor idéer skal omsættes til produkter, der kan produceres.