Nyuddannet designer i 'Danmarks næste klassiker'

Dato
Kategori
Uddannelse og studieliv

Fem nye, håbefulde designere er klar til at prøve at løfte arven fra gamle mestre i DR’s designkonkurrence 'Danmarks næste klassiker'. Igen i år kan man heppe på en afgænger fra Det Kongelige Akademi.

 

Kasper Kyster er møbeldesigner og kandidat i Møbel & Objekt Design fra Det Kongelige Akademi 2022. 

Hans motivation handler i høj grad om processen i skabe, om at producere og jagte det unikke frem for det perfekte. Funderet omkring emner som statik, tektonik, form og funktion arbejder han kompromisløst hen mod ét princip, der kan udgøre hovedgreb i et møbel eller objekt. Begrænsningen gør, at hans arbejde fremstår umiddelbart og intuitivt.  

Kasper er medstifter af udstillingsplatformen og fællesskabet for unge designere Ukurant, modtaget designskolens afgangs legat, vinder af talentprisen til Design award, modtager af 15. Juni fondens hæderspris og i 2023 lancerer han en række møbler for den nye danske møbelvirksomhed Our Society.

At være med i Danmarks Næste Klassiker føles som et maraton kombineret med seks 100 meter sprinter, hvor man giver alt hvad man har af sig selv uge på uge. Denne sæson har været præget af mange funktionelle krav til hvert design, hvilket har været en svær udfordring. En udfordring jeg har lært meget af, og jeg står tilbage med seks møbler jeg er stolte af og glæder mig til at vise frem over de næste uger.
Kasper Kyster

 

I hvert program præsenteres de fem nye designere for en ny designkategori, hvorefter de har bare tre uger til at prøve at skabe en ny klassiker. I denne sæson skal de dygtige designere gennem seks afsnit prøve kræfter med kategorierne; Bord, lampe, børnemøbel, opbevaring og stol. Og 179 enestuer på Mary Elizabeth, Rigshospitalets kommende hospital for børn og unge.