Forskning i havslanger giver indblik i verdenshavenes tilstand

Når den globale FN-rapport, Third World Ocean Assessment, udkommer i dag, er Arne Redsted Rasmussen en af de få danskere blandt de 590 eksperter, der sammen tegner et nyt billede af havets tilstand i en verden under forandring.

Arne Redsted Rasmussen er biolog, forsker og underviser på Det Kongelige Akademis konserveringsuddannelse – og står samtidig midt i et internationalt forskningsfelt, hvor konsekvenserne af klimaforandringer bliver stadig tydeligere.

I Third World Ocean Assessment-rapporten har han bidraget med sin viden om marine krybdyr – et nicheområde, der spænder fra havslanger til havskildpadder og saltvandskrokodiller. Det er havslangerne, som Arne Redsted Rasmussen har speciale i.

Det er særligt klimaforandringer, fiskeri og forurening, der påvirker direkte de arter, han arbejder med. Temperaturstigninger ændrer dyrenes adfærd, mens ødelagte koralrev fjerner deres fødegrundlag. Samtidig risikerer hele økosystemer at forrykkes. For Arne Redsted Rasmussen er rapporten både forskning og et forsøg på at råbe op: 'Hvis du begynder at fjerne nogle led i vores økosystem, så ved du aldrig, hvad der sker. Det er noget befolkningen skal til at tage alvorligt, for det står meget værre til end mange aner,' siger Arne Redsted Rasmussen.

Arne taler med både engagement og frustration om klimasituationen. Som forsker er han bundet af videnskabelig forsigtighed: 'Vi kan aldrig bevise noget, vi kan kun sandsynliggøre noget, og vi ved med meget stor sikkerhed at klimaforandringer påvirker vores have ganske voldsomt.'

Rapporten er en alarmklokke

Den spænding mellem evidens og handling præger hans arbejde – og hans syn på fremtiden. Og havene er vigtige i dag og de er vigtige i fremtiden: 'Der er lavet nogle undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem temperaturstigninger og så den hyppighed havslangen dykker med. Det betyder, at de skal dykke oftere ned efter deres føde, og skal op til overfladen oftere for at trække vejret. Hvis temperaturen stiger meget mere vil havslangerne blive meget stressede, og der er ingen tvivl om, at der er en grænse for, hvor meget varmer vandet kan blive, før havslangerne vil dø på grund af overophedning'.

Noget af Arne Redsted Rasmussens forskning peger også på, at havslangerne begynder at bevæge sig mod områder, der før i tiden var koldere. Havslangerne velbefindende er et symptom på noget større. Nogle steder vil vigtige dele af havene dø på grund af temperaturstigninger og andre steder frygter han, at selvom vi taler om temperaturstigninger, så kan de resultere i det helt modsatte.

'Der er store områder, hvor korallerne simpelthen dør, hvis de på grund af temperaturstigninger mister de alger, som hjælper med at give næring til korallerne. Algerne kan kun fungere, hvis temperaturen ikke stiger mere, så temperaturen er virkelig afgørende for de her områder med mange koraller. Omvendt kan den opvarmning, vi ser, bringe os ind i en ny istid meget hurtigere end vi regner med, fordi temperaturstigningerne er måske også med til at stoppe Golfstrømmen, hvilket vil få store konsekvenser for Nordsøen.'

Third World Ocean Assessment-rapporten fra FN viser, hvor skidt det står til med vores verdenshave. Rapporten får forhåbentlig vores politiker til at reagerer siger Arne Redsted Andersen:
'Hvis vi ikke gør noget, vil det få store konsekvenser for os selv og de kommende generationer, så jeg håber at vi alle vil tage dette opråb alvorlig og gøre noget for at rede havene omkring os'.

En biolog på konservering

Da Arne Redsted Rasmussen stod og skulle vælge speciale inden for biologi, læste han en historie om en dykker, der frøs af skræk fordi en havslange havde snoet sig omkring hans ben. Fremfor en historie til skræk og advarsel, var det begyndelsen på en livslang fascination.

Arnes karriere begyndte i 1985 som biologistuderende med speciale i havslanger. Allerede fra start får han at vide, at det er et umuligt felt.

'Det var det mest åndssvage felt, sagde min vejleder, men hvis jeg absolut ville, så ville han da godt hjælpe mig,' siger han om sin første vejleder.

Alligevel blev det netop dette nicheområde, han forfulgte gennem feltarbejde i Asien, en ph.d., en postdoc i Australien og internationale samarbejder i Sydøstasien følger. I starten var han næsten alene i sit forskningsfelt: 'På verdensbasis er vi nu omkring 15 mennesker, der arbejder med de her grupper. For 15 år siden var jeg stort set den eneste, men det er stadig et felt præget af få forskere, store videnshuller og arter, der stadig ikke er fuldt beskrevet,' forklarer han.

Selvom Arne Redsted Rasmussen er uddannet biolog, har han siden år 2000 været tilknyttet konserveringsuddannelsen som underviser i zoologi og botanik. Her fandt han en plads, der gav mening – også i et større perspektiv.

'Naturhistoriske museer er noget af det mest vigtige, vi har, fordi de fortæller os om fortiden. For mig er forbindelsen mellem biologi og konservering klar: uden velbevarede samlinger mister forskningen sit fundament. Vi har præparater, der er langt over 150 år gamle, og det er noget, de konserveringsfaglige sørger for.'

Hans egen forskning trækker direkte på disse samlinger, blandt andet gennem DNA prøver, CT-scanninger og analyser af historiske prøver. Samtidig bidrager hans biologiske arbejde tilbage til konserveringsfeltet, når der udvikles nye metoder og forståelser for materialers nedbrydning: 'Der er masser af arbejde der mangler at blive gjort inde for naturhistorisk konserveringsforskning, emnet er også superinteressant – både biologisk, men også for at vi kan bevare de naturhistoriske samlinger for eftertiden.'

Arne Redsted Andersen befinder sig i et krydsfelt mellem feltarbejde, laboratorie og samlingsarbejde. Han samler data i havet, analyserer dem videnskabeligt – og er afhængig af konserveringens præcision for at kunne forstå fortiden og dokumentere forandringer over tid.

'Meget af den data, jeg bruger, den henter jeg ved at besøge naturhistoriske museer, hvilket jo ville være umuligt uden ordentligt konservering.'