Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Diplomuddannelse i Strategisk Design og Ledelse

Organisatorisk forandring og udvikling gennem design 

På uddannelsen bevæger vi os i krydsfeltet mellem strategi, organisation og ledelse med et gennemgående fokus på designteori og -praksis. Vi tilbyder på tværs af uddannelsens moduler vores deltagere de analytiske og praksisnære værktøjer, de skal bruge, for at drive, lede og engagere sig i innovative, meningsfulde forandrings- og udviklingsprocesser.  

Se video fra informationsmøde 31. marts 2023 her.

Du kan finde de kommende moduler nederst på denne side.


Det får du ud af uddannelsen

/ Du lærer at bruge designmetoder i kombination med redskaber inden for projektledelse og procesfacilitering.

/ Du får træning i at anvende et bredt repertiore af metoder til planlægning og styring af projekter i forskellige organisatoriske sammenhænge.

/Du bliver præsenteret for teknikker og metoder inden for design og innovationsteori med fokus på organisations- og forretningsudvikling

/ Du får redskaber til at facilitere projekters processer til brug i gruppearbejder, workshops og  netværksopbygning.

/ Du bliver klædt bedre på til at sikre forankring og ejerskab til projekter i relation til både interne og eksterne interessenter. 

/ Du lærer at analysere vilkår og rammer for projekters planlægning, gennemførsel og implementering.

Studiestruktur

Diplomuddannelsen i Strategisk Design og Ledelse er en videregående, erhvervsrettet uddannelse, som du kan tage på deltid. Hele forløbet svarer til et års fuldtidsstudium eller 60 ECTS-points.

Uddannelsen er modulopbygget. Du kan tage modulerne i den rækkefølge, der passer dig - når det passer dig, undtagen afgangsprojektet, som forudsætter, du har taget de foregående moduler. 

Uddannelsen har fire moduler, som hver giver 10 ECTS-point: 

Modul 1: Designbaseret Procesfacilitering: Planlægning

Modul 2: Designbaseret Procesfacilitering: Eksekvering

Modul 3: Designbaseret samskabelse og ledelse

Modul 4: Personlig lederskab

Modul 5 er et valgfag og vi udbyder forskellige, du kan vælge imellem. De er alle på 5 ECTS-point. 

Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt på 15 ECTS. 

 

 

Se illustration:

 uddannelsens_opbygning.pdf 

Undervisning og eksamen

Undervisningen relaterer sig til din praksis

Uddannelsen er baseret på seminarer, og undervisningen veksler mellem forelæsninger, diskussion, workshops og gruppearbejder. Vigtigst af alt, bliver undervisningen relateret til og forankret i din egen virkelighed og de arbejdsopgaver eller udfordringer, du sidder med. Det betydninger, at du kan bruge uddannelsen direkte i din hverdag. 

Gennem undervisningen inddrager vi konkrete cases og sætter teori og empiri i samspil med dine konkrete erfaringer fra praksis. Diplommodulerne bygger på et flerfagligt grundlag af ledelses- og organisationsteori, procesfacilitering, designmetode-, designproces-studier og design management.

Undervisere med forskningsbaggrund 

På Diplomuddannelsen møder du både undervisere, der er ansat ved Det Kongelige Akademi og eksterne nationale og internationale gæsteforelæsere fra både forskning, private virksomheder og offentlige organisationer. Underviserne er alle forskere ved Det Kongelige Akademi. Desuden trækker uddannelsen på designmanagers og projektledere fra fremtrædende design- og innovationsorienterede virksomheder.  

Sprog

Undervisningen foregår primært på dansk, men du kan forvente engelske tekster i pensum. Opgaver kan afleveres på dansk, norsk eller svensk.

Eksamen

Alle diplommoduler afsluttes med en skriftlig opgave, hvorefter hele diplomuddannelsen afsluttes med en diplomafhandling. Modul 1-3 og 5 bedømmes med intern censur, og modul 4 og 6 bedømmes med ekstern censur.

Hvem er uddannelsen for?

Diplomuddannelsen er for alle, der arbejder med udviklingsprocesser, innovation og brugerinddragelse. Du kan for eksempel være konsulent, manager, projektleder eller underviser. Uanset om du er i starten af karrieren eller har flere års erfaring, kan diplomuddannelsen bidrage med nye kompetencer i designmetoder i kombination med redskaber inden for projektledelse, procesfacilitering og innovationsledelse.

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på et diplommodul er det et krav, at du har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, som mindst er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående uddannelse gennemført som et fleksibelt eller reguleret forløb

Derudover skal du kunne dokumentere, at du har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. 

(jvf. bekg. nr 933 af 13/06/2022)

 

Optagelse på uddannelsen sker på baggrund af en vurdering af din uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfaring og dine muligheder for at anvende uddannelsen i dit aktuelle arbejde.

Pris og betaling
Prisen for hvert diplommodul fremgår af infoboksen på modulsiderne. Prisen dækker undervisningen, læsemateriale og forplejning på seminarerne. I nogle tilfælde kan der komme ekstra udgifter til bogindkøb. 

Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.

Ansøgning og optagelse
Du søger om optagelse gennem det elektroniske ansøgningsskema, som du kan finde under de enkelte diplommoduler. Ansøgningsfrister for de forskellige moduler udmeldes løbende på det enkelte diplommodul.

Det siger kursisterne

”Vi har lært at kortlægge servicerejsen for vores målgrupper og identificere vores mange roller. Vi har fået sat ord på et teoriapparat, der forklarer hvad vi allerede laver. Det har været en øjenåbner at se hvor komplekst det faktisk er. Og da vi er to kollegaer, som har studeret sammen, har det givet vores samarbejde nye dimensioner, begreber og samtaler vi slet ikke havde før.”

Nina Marie Breer Brocks & Nina Louise Fynbo Riis

Innovationskonsulenter, Copenhagen Health Innovation
"Jeg har fået nye briller! Gennem modulerne i designledelse har jeg fået tilført et nyt og mere kreativt blik på min ledelse. En af uddannelsens styrker er, at den formår at koble design- og ledelsesteori. Teorierne bliver levende fordi de umiddelbart kan prøves af i egen praksis, da der hele tiden varieres med afprøvning af modeller samt afprøvning af facilitering af de processer, du som leder også skal kunne facilitere" 

Jørgen Rasmussen

Centerleder, Vejle Kommune

"Det er det bedste efteruddannelsesforløb jeg har været på, efter jeg entrerede på arbejdsmarkedet. I de to første moduler på diplomuddannelsen fandt jeg det sæt værktøj, der kunne give hele min rygsæk af kompetencer mening og retning. Jeg lærte at kaste mig ud i åbne processer, at bevare overblik i det ukendte og at plukke af alt det jeg allerede kan og bruge det i en tværfaglig sammenhæng. Både jeg selv og min arbejdsplads kom meget hurtigt til at nyde godt af min nye viden og min nye "værktøjskasse". 

Charlotte Høeg Andersen

Teamleder i Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune

"Et positivt, glad og inddragende forløb, hvor både fremtiden og den eksisterende lokale kontekst tages alvorligt. Du lærer et design- og procesforløb der sikrer en professionel, lyttende tilgang, hvor du hurtigt og effektivt kommer hele vejen rundt om en problematik. Uddannelsen giver dig et værktøj som skærper en bæredygtig og professionel proces, der er brugbart i enhver type samarbejde og i forskellige typer af arbejdsforløb. Det er så godt, at du skal tage din kollega med - jo flere jo bedre!”

Henriette Berggreen

Arkitekt, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

"Modulerne tilbyder en innovativ og kreativ tilgang til undervisning, der tager hensyn til både bekendtgørelsens krav om kompetencer og til den enkelte elevs behov for vedkommende læring. I mit daglige arbejde har jeg stor glæde af modulernes mange nye og spændende værktøjer, der kan bringes i spil i undervisningen i flere forskellige sammenhænge."

Mathilde Thomsen

Adjunkt, Københavns VUC

"Diplomuddannelsens forløb og arbejdet med de teknikker og redskaber, vi blev introduceret for, har i praksis givet mig en opfattelse af udvikling/læring som en proces, hvor vi føjer nye måder at tænke og handle på, til de vi allerede behersker. Modulerne indeholder et godt mix af teori og praksis og med en fin facilitering af forløbet. Teknikkerne er også et godt bud på, hvordan man kan tilgodese de børn, der har kloge hænder, skæve ideer og indsigt, i en struktur, der anerkender disse præferencer."

Karl Michael Samuelsson

Folkeskolelærer Hornbæk skole

"I mit arbejde indenfor klimatilpasning bliver jeg dagligt udfordret med komplekse problemstillinger, som ikke kan løses med kendte, traditionelle metoder. Diplom-uddannelsen har givet mig forståelse for en designproces, som med de rette værktøjer støtter bæredygtige løsninger inden for mit fag. Jeg fandt tryghed i en proces, som tillader mig at slippe kontrollen og til gengæld lytte og lære, så at noget nyt kan opstå, som ikke fandtes før."

Stefan Werner

Projektleder, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen